Om Irfan Akademiet

Tilbyder autentisk islamisk viden

Irfan betyder på arabisk ”Viden og indsigt”

Gennem viden ønsker vi at gøre danske muslimer mere bevidste om deres tro, identitet samt at forøge deres moralske og etiske kapital, så de kan komme tættere på Allah SubhanaHu wa Ta’ala og samtidig fungere som oplyste og progressive borgere i det danske samfund.

Bag Irfan Akademiet

Irfan Akademiet blev etableret i 2024 af Minhaj Ungdom med henblik på at facilitere islamisk undervisning af høj kvalitet til danske muslimer.

Al undervisning foregår på dansk, og henvender sig til alle, der ønsker at styrke deres forståelse af Islam. Vi stræber efter at skabe et inkluderende og åbent læringsmiljø, hvor alle kan deltage og lære, uanset baggrund eller vidensniveau. Målet er at styrke den enkeltes forståelse af Islam gennem undervisning og fællesskab.

Formål

Irfan Akademiet tilbyder autentisk viden kombineret med et moderne præg. Vores mål er at skabe et undervisningstilbud, der giver danske muslimer mulighed for at fordybe sig i centrale aspekter af deres tro. Vi ønsker, at de studerende kan anvende den teoretiske viden, de tilegner sig, i deres religiøse praksis og som aktive bidragsydere til samfundet.

Gennem vores undervisning ønsker vi at gøre danske muslimer mere bevidste om deres tro og identitet, så de kan komme tættere på Allah Subhanahu wa Ta’ala. Udover det teoretiske aspekt af vores undervisning forsøger vi at skabe optimale spirituelle og sociale rammer, så de studerende kan fordybe sig bedst muligt i undervisningen og samtidig stifte bekendtskab med andre brødre og søstre, der er på samme vidensrejse.

Værdier

Vi ønsker at skabe rammerne for et trygt og inkluderende læringsmiljø, hvor alle kan deltage og udvikle sig. Vores undervisere inspirerer til nysgerrighed, refleksion og dialog, så eleverne opbygger en både religiøs og social forståelse. Vi fremmer ansvarlighed og tror på, at vores studerende kan bidrage til samfundet på en meningsfuld måde med den viden, de tilegner sig.

Hvad kan du forvente

Oplev Koranstudier, Hadith, Fiqh og åndelig vejledning for at uddybe din islamiske viden og praksis.

Grundforløb

Grundkurset dækker centrale islamiske discipliner, herunder Troslære (Aqida), Profetens biografi, islamisk retslære (Fiqh) og dets...

Intermediært niveau

Mellemkurset fokuserer på Koranens videnskaber (Uloom ul Quran), islamisk historie, Koranoversættelse og eksegese (Tafseer), hadithklassificering...

Avanceret niveau

Det avancerede kursus omfatter retorik og logik (Mantiq), arabisk tale, Koraneksegesens historie, forholdet mellem islam...

Oftede stillede spørgsmål [FAQ]

Alle uddannelser undervises udelukkende på dansk.


Der undervises i en bred vifte af fag, som du kan læse mere om under fanen “Uddannelsesforløb“. Hvert fag har en varighed på cirka 6-8 undervisningssessioner á 2 timer.

Man skal være fyldt 16 år for at kunne tilmelde sig et af vores kurser.

Det er ikke muligt at starte, når et forløb allerede er begyndt

Alle deltagere starter med grundforløbet, da det giver den nødvendige viden for at kunne fortsætte til det intermediære og avancerede niveau. Grundforløbet er en forudsætning for at deltage på de højere niveauer

Vores undervisere har beskæftiget sig med islamiske studier i årtier og modtaget undervisning direkte fra anerkendte lærde i deres respektive fag. De fleste har gennemført en Darse Nizami-uddannelse.

Nogle af vores kurser undervises af enkelte undervisere, hvorimod der i andre vil være flere tilknyttede undervisere.

Undervisningen finder i MQI Moselgade 38, 2300 Købehavn S

Når vi har modtaget din tilmelding, vil du få tilsendt information om betalingen, som skal ske månedsvis forud. Beløbet er 200 kr per måned. Vær opmærksom på, at din tilmelding først bliver endeligt bekræftet, når betalingen er modtaget.

Irfan Akademiet åbner op for tilmelding én gang om året.

© Copyright 2024-2025 Vencer IT, All Rights Reserved.